Faits importants de la semaine - 40. semaine

  • Din baby er pĂ„ stĂžrrelse med en vandmelon!

  • Uge 39 / 40. graviditetsuge (39+0 - 39+6)

  • Din graviditet i dage: 273-279

  • Dit barns gestationsalder: 37 uger

  • GennemfĂžrt 97.5 % af graviditeten

  • Dit barns mĂ„l: 3.5 kilo og 50-51 cm

  • Dit trimester: 3. trimester

🌾 Gravid i uge 39: Terminen er lige om hjþrnet!

Nu er der kun Ă©n uge til termin – du har klaret det sĂ„ flot, og lige om lidt har du dit barn i armene. Mange oplever en stĂŠrk blanding af spĂŠnding, glĂŠde og utĂ„lmodighed pĂ„ dette tidspunkt. Det er helt normalt at have fĂžlelsen af, at ventetiden er uendelig, men husk: det sker, nĂ„r bĂ„de din krop og dit barn er klar. Kun omkring 5 % fĂžder pĂ„ selve terminsdagen, og det er helt normalt at gĂ„ over tid.


Her fÄr du et samlet overblik over, hvad der sker i uge 39 - opdelt i fire nÞgleomrÄder: barnet, moderen, partneren og de praktiske ting, det er godt at have styr pÄ.

đŸ‘¶ Barnet i uge 39: Er pĂ„ stĂžrrelse med en vandmelon!

Barnet vejer nu omkring 3,5 kilo og mÄler cirka 50 cm -  pÄ stÞrrelse med en vandmelon. Det er fuldt udviklet og klar til at mÞde verden.

  • Barnet kan dreje hovedet, gribe fat, reagere pĂ„ lys og lyde og bruger allerede sanserne aktivt.

  • De fleste reflekser er nu skarpe og klar til at sikre barnets overlevelse efter fĂždslen - blandt andet sutterefleksen, som gĂžr det muligt at spise lige efter fĂždslen.

  • Pladsen i livmoderen er trang, men barnet bevĂŠger sig stadig. BevĂŠgelserne fĂžles ofte som kraftige tryk og skub mere end store spark.

Nu er det kun et spÞrgsmÄl om, hvornÄr din krop gÄr i gang - barnet er klar.

đŸ€° Mor i uge 39: NĂ„r kroppen gĂžr sig klar!

Alt fÞles tungt i uge 39. Du er trÊt, kroppen er Þm, og mange oplever hÊvelser i ben, fÞdder og hÊnder pÄ grund af vÊskeophobning. For nogle er det voldsomt, for andre knap sÄ meget -  men uanset hvad er det helt normalt.


Din krop er i fuld gang med at modne sig til fÞdslen. Du kan opleve intens trykken i underlivet, kraftige plukveer eller at slimproppen gÄr. Alle disse tegn betyder, at kroppen er ved at gÞre sig klar -  men det er ikke til at vide, om det sker i dag eller fÞrst om et par uger.


Mentalt kan ventetiden vÊre hÄrd, isÊr fordi utÄlmodigheden ofte er pÄ sit hÞjeste nu. PrÞv at minde dig selv om, at det hele er en proces: kroppen er allerede i gang med step 1.


At hvile, spise godt og lade op til fĂždslen er noget af det bedste, du kan gĂžre lige nu.

♄ Partner i uge 39: StĂžtte i ventetiden!

Som partner kan du mÊrke utÄlmodigheden lige sÄ meget som den gravide. Det kan vÊre en mÊrkelig fÞlelse at vente pÄ noget, som kan ske nÄr som helst. Det vigtigste er, at I prÞver at finde ro i ventetiden - slap af sammen, hyg jer, og nyd de sidste dage som to (eller flere), inden hverdagen Êndrer sig.

Det er ogsÄ nu, at de praktiske aftaler er vigtige. Hvis du arbejder, sÄ fÄ afklaret med din chef, hvordan du hÄndterer situationen, hvis fÞdslen starter, mens du er pÄ arbejde. Har I andre bÞrn, kÊledyr eller praktiske forpligtelser, sÄ lav en plan for, hvem der kan trÊde til, nÄr det gÄr lÞs. Jo mere I har styr pÄ nu, jo mere ro fÄr I, nÄr fÞdslen gÄr i gang.

đŸ§Ÿ RĂ„d og ideer i uge 39:

  • Lyt til kroppen -  den sender klare signaler, nĂ„r fĂždslen er pĂ„ vej.

  • Hvil og slap af sĂ„ meget som muligt - du fĂ„r brug for energien.

  • Husk, at det er normalt at gĂ„ over tid - kun fĂ„ fĂžder pĂ„ terminsdagen.

  • Tal med din jordemoder, hvis du er i tvivl om noget.

  • MĂŠrk bevĂŠgelser dagligt - aktivitet skal der stadig vĂŠre.

  • Lav en liste over de sidste ting, du mangler i hospitalstasken - fx mobiloplader, toiletsager eller mad. SĂ„ kan din partner hurtigt pakke det sidste, nĂ„r tiden er inde

Produits recommandés

Nu er du sÄ tÊt pÄ, at baby kan melde sin ankomst nÄr som helst. Det vigtigste nu er, at alt er klart derhjemme og i hospitalstasken, sÄ du kan bruge den sidste tid pÄ at hvile og glÊde dig.

VĂȘtements et accessoires

Selvom du mÄske ikke har lyst til at kÞbe mere nu, er det en god idé at sikre dig, at du har det nÞdvendige klar til de fÞrste dage. For dig selv kan ammevenlige toppe og blÞde bukser gÞre tiden efter fÞdslen mere behagelig. Til baby er bodyer, huer og sparkedragter i blÞde materialer uundvÊrlige.

Babyudstyr

Équipement pour bĂ©bĂ©

Nu er det sidste chance for at gennemgÄ babyudstyret. Har du styr pÄ fx pusleplads og soveplads? Det giver ro at vide, at alt er klar derhjemme, nÄr I kommer hjem fra hospitalet.

Amning

Allaitement

Selvom fĂždslen endnu ikke er gĂ„et i gang, kan det vĂŠre rart at have ammeudstyret klar. Ammebh’er, ammetoppe og en god ammepude gĂžr det nemmere at finde ro og komfort i de fĂžrste dage med baby.

Pusle og pleje

Change et soins

De fÞrste dage med baby krÊver lidt ekstra forberedelse - isÊr nÄr det gÊlder pleje. Fyld pusletasken eller puslepladsen med stofbleer, milde produkter, babyolie og vaskeklude, sÄ du er klar, nÄr baby er det.