Faits importants de la semaine - 25. semaine

  • Din baby er pĂ„ stĂžrrelse med et BlomkĂ„l!

  • Uge 24 / 25. graviditetsuge (24+0 - 24+6)

  • Din graviditet i dage: 168-174

  • Dit barns gestationsalder: 22 uger

  • GennemfĂžrt 60 % af graviditeten

  • Dit barns mĂ„l: 700 gram og 32. cm

  • Dit trimester: 2. trimester

🌾 Gravid i uge 24: Lungerne udvikler sig og gþr sig klar til livet udenfor!

I uge 24 er graviditeten nÄet et vigtigt stadie. Barnet er endnu ikke klar til at komme til verden, men med hjÊlp fra moderne lÊgevidenskab ville det have mulighed for at overleve udenfor livmoderen. Din krop arbejder pÄ hÞjtryk for at stÞtte bÄde dig og barnet, og mange gravide oplever, at kroppen fÞles tungere, og at de velkendte graviditetsgener Êndrer sig eller tager til i styrke. Samtidig bliver barnets bevÊgelser ofte mere rytmiske, sÄ du mÄske kan begynde at fornemme en form for dÞgnrytme.


Her fÄr du et samlet overblik over, hvad der sker i uge 24 - opdelt i fire nÞgleomrÄder: barnet, moderen, partneren og de praktiske ting, det er godt at have styr pÄ.

đŸ‘¶ Barnet i uge 24: Er pĂ„ stĂžrrelse med et blomkĂ„l!

Dit barn er nu cirka 32 cm langt og vejer omkring 700 gram - omtrent som et blomkÄlshoved.

Det Þver sig flittigt i at trÊkke vejret ved at lave smÄ ÄndedrÊtsbevÊgelser, og lungerne producerer surfactant, et vigtigt stof, der gÞr det muligt for lungerne at udvide sig og fungere, nÄr barnet tager sit fÞrste rigtige Ändedrag efter fÞdslen.

Barnets udseende bliver ogsÄ mere detaljeret nu: Þjenvipperne er vokset frem, nÊseborene begynder at Äbne sig, og finger- og tÄneglene vokser sig gradvist lÊngere. Samtidig sÞger barnet mere kontakt - det reagerer ofte pÄ dine berÞringer af maven og kan give smÄ puf eller spark tilbage, som en mÄde at knytte bÄnd til verden udenfor.

đŸ€° Mor i uge 24: En tungere krop!

Din livmoder presser mere og mere pÄ blÊren, hvilket betyder hyppigere toiletbesÞg - noget mange gravide oplever som bÄde trÊttende og frustrerende. Det kan derfor vÊre en god idé at planlÊgge korte pauser i lÞbet af dagen, sÄ du kan lytte til kroppens signaler og give dig selv ro.

Det er ogsÄ et rigtig godt tidspunkt at komme i gang med bÊkkenbundsÞvelser, hvis du ikke allerede har gjort det. Øvelserne hjÊlper med at styrke muskulaturen og kan bÄde forebygge inkontinens under graviditeten og give dig en bedre genoptrÊning efter fÞdslen.

Mange oplever hyppige plukveer i denne uge. De er kroppens mÄde at Þve sig pÄ, men de kan fÞles generende. SÄ lÊnge de ikke er regelmÊssige og smertefulde, er de som regel helt ufarlige. Samtidig kan du opleve ligamentsmerter - stikkende eller trÊkkende fornemmelser i siderne af maven, som skyldes, at ledbÄndene omkring livmoderen bliver strakt i takt med, at maven vokser.
Den voksende mave giver ofte en tung fornemmelse, og mange begynder at mÊrke mere til ryg og lÊnd. 

En anden typisk gene er tilstoppet nÊse eller nÊseblod, isÊr om natten. Det skyldes den Þgede blodmÊngde i kroppen, som kan gÞre slimhinderne mere fÞlsomme. Derudover kan mange opleve at samle mere vÊske i kroppen, hvilket kan give hÊvede ben, ankler og hÊnder - isÊr sidst pÄ dagen.

♄ Partner i uge 24: Snak om fĂždselsforberedelse og mĂŠrk de stĂŠrke spark!

Barnets hjerte slÄr hurtigt - faktisk hurtigere end din partners - og med lidt tÄlmodighed kan du mÄske hÞre det ved at lÊgge Þret mod maven. Det krÊver, at I finder den rette position, men det kan vÊre en meget rÞrende oplevelse at lytte til det lille liv, der vokser inden i din partner.

Barnets bevÊgelser bliver samtidig mere kraftige og tydelige i denne uge. MÄske har du allerede mÊrket smÄ spark og bevÊgelser, men nu kan de ofte fÞles markant stÊrkere. 

Det kan ogsÄ vÊre et godt tidspunkt at tale om fÞdselsforberedelse. I kan vÊlge at deltage i et fysisk holdforlÞb eller onlinekurser, alt efter hvad der passer jer bedst. At sÊtte sig ind i, hvad der venter under fÞdslen, kan vÊre en stor hjÊlp - ikke kun for den gravide, men ogsÄ for dig som partner, sÄ du fÞler dig godt klÊdt pÄ til at stÞtte under fÞdslen.

đŸ§Ÿ RĂ„d og ideer i uge 24:

  • Husk dit rutinetjek hos lĂŠgen - her fĂžlger man op pĂ„ din og barnets trivsel.
  • Fokuser pĂ„ bĂŠkkenbundsĂžvelser, som er en vigtig investering i din krop bĂ„de nu og efter fĂždslen.
  • Brug stĂžttestrĂžmper eller lĂŠg benene op, hvis du dĂžjer med hĂŠvede ben og fĂždder.
  • Husk pauser, let motion og masser af vĂŠske - det hjĂŠlper bĂ„de dig og barnet.
  • Tal med din partner om fĂždselsforberedelse og barselsplaner - det giver ro at vĂŠre pĂ„ forkant.

Produits recommandés

Kroppen fÞles tungere, og nye graviditetsgener kan melde sig. Samtidig er det et oplagt tidspunkt at fortsÊtte med at kÞbe lidt babyudstyr hist og pist, sÄ I er godt forberedt.

Graviditetspuder

Coussins de grossesse

NÄr livmoderen er vokset op over navlen, kan det vÊre svÊrt at finde en god sovestilling. En graviditetspude kan stÞtte mave, hofter og ryg og hjÊlpe dig med at sove mere behageligt - isÊr nÄr spark og bevÊgelser bliver tydeligere om aftenen.

GraviditetstĂžj

VĂȘtements de grossesse

EfterhĂ„nden som kroppen ĂŠndrer sig, er ventetĂžj en nĂždvendighed for at bevare komforten i hverdagen. BlĂžde bh’er og bukser med elastik giver stĂžtte og plads til, at kroppen fortsat vokser.

Plejeprodukter til mor

Produits de soin pour maman

Din krop forandrer sig meget, og her kan forskellige former for selvplejeprodukter vĂŠre en god stĂžtte til at Ăžge komforten i hverdagen og give dig lidt ekstra velvĂŠre.

Babyudstyr

Équipement pour bĂ©bĂ©

Det er en god idé at fortsÊtte med at kÞbe lidt babyudstyr lÞbende. Hvad end det er ting til hverdagsrutiner, sÞvn eller leg, er det rart at fordele indkÞbene over tid, sÄ det ikke bliver for uoverskueligt pÄ én gang.