Ugens vigtige fakta - 7. Uge

  • Din baby er på størrelse med et blåbær!

  • Uge 6 / 7. graviditetsuge (6+0 - 6+6)

  • Din graviditet i dage: 42-48

  • Dit barns gestationsalder: 5 uger

  • Gennemført 15 % af graviditeten

  • Dit barns mål: 6-9 millimeter

  • Dit trimester: 1 trimester

🤰Gravid i uge 6: Det begynder at blive virkeligt!

Det begynder måske at blive mere virkeligt nu? 

Der sker enormt meget indeni kroppen – både for den din gravide krop, men også for det lille liv.

Her får du et samlet overblik over, hvad der sker i uge 6 - opdelt i fire nøgleområder: barnet, moderen, partneren og de praktiske ting, det er godt at have styr på.

👶 Barnet i uge 6: Er på størrelse med et blåbær!

I uge 6 er embryoet omkring 4-8 mm langt - cirka på størrelse med et blåbær. 

  • Hjertet slår nu rytmisk og hurtigt, omkring 110-160 slag i minuttet - det dobbelte af en voksens.
  • Hovedet vokser hurtigt, og der begynder at dannes små fordybninger til øjne, næse og ører.
  • De første anlæg til arme og ben er tydelige som små knopper.
  • Fingre og tæer begynder at vokse ud.
  • Indre organer som lever, bugspytkirtel og tarme udvikler sig, og er næsten færdigudviklede. På grund af denne udvikling er embryoets ekstra følsom overfor, at mor overholder de ting, som man skal holde sig fra: alkohol, nikotin, stoffer og nogle lægemidler. 
  • Navlestrengen fungerer nu som forbindelsen mellem mor og barn og leverer både næring og ilt.

🤱 Mor i uge 6: Hormoner og følelser!

Her i denne uge mærkes graviditetssymptomerne også tydeligt - og det kan føles både fysisk og mentalt overvældende:

  • Kvalme (med eller uden opkast) er meget almindeligt nu, især om morgenen - men også hele dagen.
  • Ømme bryster, metal- eller bitter smag i munden og en underlig træthed, som ikke engang en lur kan fixe, er typiske symptomer.
  • Følelserne kan svinge vildt - fra at være glad, til uro og irritation, uden at man helt forstår hvorfor.

Der sker en stor hormonel omstilling i kroppen, og det kræver både fysisk energi og mental rummelighed. Det er okay at føle sig skrøbelig. Det betyder ikke, at man ikke er glad – bare at kroppen arbejder på højtryk.

Et tip: Hav snacks klar ved sengen om morgenen og prøv små, hyppige måltider i løbet af dagen. Kvalmen bliver ofte værre på tom mave.

🤝 Partneren i uge 6: Fortsat en vigtig støtte!

Som partner er det let at føle sig lidt på sidelinjen i denne fase. Men der er masser, du kan gøre:

  • Vær nærværende – spørg ind, lyt, og vær ikke bange for at spørge, hvordan du bedst støtter.
  • Tag initiativ til madlavning, rengøring eller små praktiske ting – det kan gøre en kæmpe forskel for en træt eller kvalmeramt kæreste.
  • Sæt dig ind i, hvad der sker uge for uge – det viser interesse og engagement.

Her er lidt info om ugerne

Uge 4-6: Her finder man oftest ud af, at man er gravid. 

Uge 6-12: Den gravide har det oftest dårligt her.

Uge 13-28: Her er man tæt på / halvvejs i graviditeten.

Uge 29-40: Den sidste tid, hvor maven er stor.

📝 Praktisk info i uge 6: Lægen og første kontrol!

Der er nogle praktiske ting, der er godt at få styr på i denne tidlige graviditet: 

  • Kontakt din læge, hvis du ikke allerede har gjort det. Første graviditetsundersøgelse skal som regel ske i uge 8-10.
  • Din læge vil sende en elektronisk svangreanmelding til det offentlige – det er det, der starter dit officielle graviditetsforløb.
  • Tænk over, hvem du vil dele nyheden med. Mange venter til uge 12, men nogle deler tidligere – især med nærmeste familie.

Hvis du er usikker eller bekymret, kan du altid kontakte din læge – også selvom det virker som et "dumt spørgsmål". Der findes ingen dumme spørgsmål i starten af en graviditet.

Anbefalede produkter

I uge 6 er graviditeten stadig helt ny, men symptomer som kvalme, træthed og ømme bryster kan allerede være en del af hverdagen. Det er derfor oplagt at begynde at se på produkter, der kan gøre de kommende måneder lidt mere behagelige.

Plejeprodukter

Izdelki za nego

Din hud og krop forandrer sig hurtigt nu. Skånsomme hudplejeprodukter, cremer og olier uden unødig kemi hjælper dig med at passe godt på dig selv og forberede huden på de kommende måneder.

Amme BH'er

Nahranjevalni modrčki

Mange oplever allerede ømme eller spændte bryster i uge 6, og det kan gøre en stor forskel at skifte til en mere komfortabel bh. En blød, støttende graviditets-bh uden bøjle tilpasser sig kroppen, efterhånden som den ændrer sig, og giver dig den støtte, du har brug for uden at klemme eller irritere.

Graviditetstøj

Orodja za nosečnost

Selvom det stadig er tidligt i graviditeten, kan du sagtens begynde at bruge graviditetstøj allerede i uge 6. Oppustethed og ømhed kan hurtigt gøre almindelige bukser og bh’er ubehagelige, og ventetøj i bløde, elastiske materialer giver den komfort, du har brug for fra start.

Graviditetspuder

Blazine za nosečnost

Hvis trætheden fylder, kan en graviditetspude give bedre hvile og støtte kroppen, allerede mens maven er lille. Puden kan placeres mellem benene, bag ryggen eller under maven for at aflaste muskler og led, så du finder en mere behagelig sovestilling. Samtidig er det en investering - den kan bruges efter fødslen også!