Rigtig fine klemmeposer. Sugerøret er lidtsvært at få helt på plads, men de fungerer også uden. Evt kan de måske klippes lidt kortere.
Fantastisk hurtig levering.
Fin æske og hurtig levering
Contul meu
Livrare gratuită de la | Companie UE
Det begynder at kunne mærkes - både fysisk og mentalt - at fødslen nærmer sig. Kroppen arbejder målrettet, og hverdagen kræver flere pauser. Det kan være en blanding af glæde, spænding og bekymringer. Alt det er normalt, og ro, hvile og små forberedelser hjælper.
Her får du et samlet overblik over, hvad der sker i uge 34 - opdelt i fire nøgleområder: barnet, moderen, partneren og de praktiske ting, det er godt at have styr på.
Barnet er nu ca. 45-46 cm og vejer omkring 2,4 kg - på størrelse med et salathoved. Det fylder det meste af livmoderen, og bevægelserne føles derfor ofte mere møvende og langsomme, men stadig tydelige.
Knoglebygningen er fortsat blød og eftergivelig, særligt i kraniet. Under fødslen kan hovedformen virke lidt “trykket”; det er helt normalt og retter sig hurtigt igen. Samtidig lægges der mere fedt under huden, så kroppen kan regulere varmen efter fødslen.
Barnet øver fortsat sutterefleks, synker fostervand og træner vejrtrækning ved at “trække” fostervand ned i lungerne. Søvnperioder fylder meget, og sanserne reagerer på lys og lyd. Kort sagt handler ugen om at finpudse de funktioner, der skal bruges udenfor livmoderen.
Hvis barnet er sunket længere ned i bækkenet, kan det føles nemmere at trække vejret, fordi trykket mod mellemgulvet lettes. Til gengæld bliver presset på blæren større, og toiletbesøgene hyppigere. Mange mærker uro i benene, kramper, dårlig søvn og flere plukveer.
Ryg, lænd og bækken kan være ømme, huden på maven kan klø, og strækmærker kan vise sig. Alt er et udtryk for, at kroppen strækker sig og bærer tungt. Det vigtigste nu er at sænke tempoet, tage pauser og indrette hverdagen, så der er plads til hvile, små måltider (maven er presset) og nænsom bevægelse.
Det er helt naturligt, at du på dette tidspunkt både fyldes af glæde og forventning - for snart har du dit barn i armene. Samtidig kan tanker om selve fødslen begynde at fylde mere. En god måde at dæmpe bekymringerne på er at tale åbent med din partner eller en nær person om de tanker, du går med. At dele bekymringer kan lette presset og skabe tryghed. Samtidig kan det hjælpe at forberede sig mentalt på fødslen: tænk over, hvordan du gerne vil mødes af jordemoderen, hvilke former for smertelindring du ønsker at have som muligheder, og hvad der giver dig ro undervejs.
Fødslen er en fælles oplevelse, og jo bedre du er forberedt, jo tryggere kan du støtte din partner.
Brug tid på at forstå forløbet: læs om de forskellige faser af en fødsel, og sæt dig ind i, hvad der kan ske undervejs. Det gør det lettere for dig at være rolig, selv hvis tingene udvikler sig anderledes end forventet. Overvej på forhånd, hvordan du kan hjælpe – både fysisk og mentalt. Små ting som at tilbyde berøring, give modtryk i lænden under veer, minde om vejrtrækning eller hjælpe med at finde gode stillinger kan være en kæmpe støtte.
Det kan også være en god idé at tale åbent med din partner om hendes ønsker til fødslen: hvordan hun gerne vil mødes af personalet, hvilke former for smertelindring hun ønsker at have som muligheder, og hvad der giver hende ro og tryghed. Når du kender hendes ønsker, kan du være hendes stemme, hvis hun selv er for optaget af fødslen til at udtrykke dem.
Samtidig er der de praktiske ting: hospitalstasken, ruten til fødestedet, parkering, pasning af evt. søskende – ting, du kan tage ansvar for, så din partner kan fokusere på sig selv og barnet. Det giver ro at vide, at du har styr på det praktiske.
Hold øje med advarselstegn: Kraftig hovedpine, synsforstyrrelser, pludselig hævelse, blødning, vandafgang eller regelmæssige smertefulde veer → kontakt fødested/jordemoder med det samme.
Det er nu, hospitalstasken snart skal stå klar, og de sidste småting til babyen skal findes.
Det er oplagt at få styr på de sidste ting til baby og tasken til hospitalet. En god pusletaske kan rumme alt det, du får brug for til både dig selv og baby de første dage. Hos Mammashop finder du alt fra praktiske tasker til små accessories, der gør overgangen lettere.
Amningen kommer snart på dagsordenen, og derfor kan det være rart allerede nu at have amme-bh’er, ammetoppe og en ammepude klar. En ammepude giver støtte både under amningen og allerede nu, hvor den kan bruges til at aflaste kroppen, når du hviler dig.
Hvis søvnen er blevet ekstra udfordrende, er en graviditetspude stadig uundværlig. Den kan hjælpe dig til at finde en mere behagelig sovestilling, selvom maven fylder meget, og bagefter er den også guld værd til både amning og hyggestunder med baby.
Kroppen er tung, og huden kan føles både stram, tør og øm - derfor er det oplagt at pakke nogle af dine yndlingsplejeprodukter i hospitalstasken allerede nu. En god fugtighedscreme, læbepomade eller olie kan give lidt velvære under og efter fødslen, hvor huden ofte trænger til ekstra omsorg.
Cumpără până la ora 13 și comanda ta va fi trimisă astăzi
Regrete? La noi poți ÎNTOTDEAUNA să schimbi produsele tale în termen de 30 de zile
House of Mammashop ApS
Sivlandvægnet 3
5260 Odense S
contact@mamma-shop.com
CVR: 37919632
OBS: Niciun magazin fizic
Primiți informații despre oferte bune, campanii etc.
Rigtig fine klemmeposer. Sugerøret er lidtsvært at få helt på plads, men de fungerer også uden. Evt kan de måske klippes lidt kortere.
Fantastisk hurtig levering.
Fin æske og hurtig levering